Kærlighed og softguns

Man kan elske på mange måder. Man kan elske softguns. Man kan også elske med softguns – tro mig. Og så kan man elske én der elsker at elske med softguns.

Det gjorde Mia og Anna. På det tidspunkt var Tornerose blevet solgt til en egyptisk kamel forhandler og var godt på vej ind i en helt anden branche. Og Mia og Anna der stadigvæk var i Danmark blev forelsket i den samme mand, som altså var helt vild med softguns. Derfor elskede han selvfølgelig Mia højere end Anna, fordi Anna som sagt kun havde en lille snottet pistol. Men en pistol er jo bedre end alverdens shotguns, hvis man altså ved hvordan man skal bruge den. Og Anna havde i årenes løb opbygget lidt af et overlevelsesinstinkt, eftersom hun havde levet et meget uheldigt liv, hvor hun desuden måtte trækkes med at have en hvalfangerharpun stikkende ud af maven.

Smuthuller til softguns

Hun gravede et dybt hul i jorden og smed sin søsters shotguns derned i ly af nattens mulm og mørke. Derefter skød hun Mia i nakken og smed hende ned ovenpå sine egne softguns – det var måske lidt voldsomt syntes vi. Og eftersom Karsten – ja det hed han altså – hellere ville have en dame med en pistol og en vilje som stål, end ingenting, så endte det hverken værre eller bedre end at han blev gift med Anna, som på det tidspunkt var den eneste tilbageværende trilling.

Vores datter blev dog overrasket over sit liv med Karsten. Han var dybt opslugt af sine egne softguns – han havde 49 af slagsen, alle af forskellige mærker og materiale. De var lavet af alt fra plastik og gummi med smag, til benhårdt metal og diamant. Især den af diamant kunne Anna godt lide. Men Karsten var mere til softguns med lidt fut i, og så kunne han godt lide at skyde lidt i ny og næ, særligt efter andre mennesker.

Leave a reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>